Til startsiden Read this page in English

Tørring af træ

Først et link til en beskrivelse af hvor dan du kan bygge din egen fugtmåler.

Hvis du er interesseret i baggrunden, har jeg skrevet lidt om, hvorfor træ revner og slår sig, når det tørrer.

Det er velkendt, at træ revner og slår sig, når det tørrer. I det følgende er der beskrivelser af metoder til at minimere dette.
    Man kan vælge kun at arbejde i træ, som man har anskaffet sig i tørret tilstand, men det kan være dyrt og det er også begrænset, hvor store emner man så kan lave, da det er begrænset, hvor tykke stykker tørret træ, man kan købe. Der er også kun et begrænset udvalg af træsorter. Tørret træ til rimelige priser kan f.eks. fås hos Linå eller på savværkerne rundt omkring i landet.
    Jeg arbejder selv meget i tørret træ. Det meste køber jeg, men meget af det har jeg selv tørret. Men det giver nogle helt andre muligheder at arbejde i frisk træ, og jeg synes at det er meget sjovere at arbejde i træ, jeg har fået fra naboens eller families eller venners have. Derfor er det meget relevant at vide noget om, hvordan man tørrer træet selv.
    Hvilken tid på året er det så bedst at fælde træet? Det er ikke så afgørende og i mange tilfælde kan man heller ikke selv bestemme, hvornår træet skal fældes. Det vigtigste er, at man får træet meget kort tid efter at det er blevet fældet, så det ikke begynder at tørre og revne. Fugtindholdet er lavere om efteråret og vinteren og det er også lettere at fælde træet, når der ikke er blade på. Desuden er det vigtigt at fælde træet om efteråret eller vinteren, hvis man vil beholde barken på til f.eks. en skål med barkkant. Om foråret og sommeren er vækstlaget mellem bark og ved meget skrøbeligt og barken sidder ikke ret godt fast.

Når man har et stykke frisk træ kan man vælge at:

Tørring af træ til senere brug

Tørring af tykke grene eller hele stammer er sjældent muligt uden revnedannelse. Det kan dog nogle gange godt lade sig gøre. Det afhænger meget at, hvilket træ det er og hvor tykt stykket er, men altafgørende er forsegling af endetræet og en langsom tørring. Jeg har set en skive af en stamme på over en halv meter i diameter tørret uden revner.
    Forseglingen kan laves med mange forskellige materialer, f.eks. maling, lim eller smeltet voks eller paraffin, men jeg foretrækker selv 'flydende paraffin' fordi det er nemt at påføre og arbejde i med værktø efterfølgende. 'Flydende paraffin' er vistnok en emulsion af paraffinvoks. Det har den ulempe, at det kan være svært at få fat i. Bruges hvid lim, kan den med fordel fortyndes lidt med vand.
    Tykkere grene og stammer kan kløves (eller skæres ) i halve for at mindske risikoen for revnedannelse, og bliver de endnu tykkere, er det nødvendigt at kløve dem flere gange eller skære dem op (eller kløve) i planker.
    Den kritiske del af tørringen er ikke, som nogle tror, tørringen fra helt vådt til halvtørt, når de to tredjedele af fugtindholdet, som ikke er bundet, fjernes. Det kritiske punkt nås, når det frie vand i træet er tørret væk og det bundne vand begynder at tørre væk. Det sker ved en fugtprocent i størrelsesordenen 30 % (fugtprocenten kan være over 100 i nyfældet træ). Når det bundne vand begynder at tørre væk, begynder deformationen af træet med følgende risiko for revner.
    "Jamen, et nyfældet træ kan da revne i løbet af meget kort tid" vil nogle så indvende. Det er fordi endetræet tørrer meget hurtigt ud, så revnedannelsen begynder så snart det frie vand er tørret væk fra det yderste af træet. Det er derfor, at det er vigtigt at forsegle endetræet, så tørringen bliver mere ensartet.
    Tørretiden afhænger af træsorten, temperaturen og luftfugtighed i omgivelserne og ikke mindst af træets tykkelse. Som tommelfingerregel tager det et år pr tomme i tykkelsen.
    Hvis man lader træet ligge og tørre naturligt, vil det til sidst nå et stabilt fugtindhold, som ikk er nul, men som hovedsageligt er bestemt af den relative luftfugtighed i omgivelserne som vist på grafen øverst til højre. Grafen nedenunder viser, at træets fugtindhold kun afhænger meget lidt af temperaturen. Til gengæld kan den relative luftfugtighed afhænge meget af temperaturen. Det kan derfor gøre en stor forskel om man opbevarer træet i et uopvarmet eller i et opvarmet rum.
    Træ fra en brændestabel er tit revnet en del i enderne, fordi det ikke har været forseglet. Der kan alligevel være meget godt træ at hente i en brændestabel. Noget er ikke revnet, og en del af det, der er revnet, er kun revnet et mindre stykke ind. Man skal dog være opmærksom på, at træet ofte ikke er helt tørt. Hvis brændet ligger overdækket udendørs, vil det ikke være nede på det fugtindhold, som det kommer ned på i et opvarmet rum og tykke stykker træ tager desuden meget lang tid om at tørre.

Svampeangreb

Langsom tørring kan for en del træsorter give problemer med svampeangreb, der kan give sortgrå eller blålige farvninger af træet, såkaldt blåsplint. Birk og ahorn har f.eks. ofte dette problem. Jo større tykkelsen af træet er jo større er risikoen for blåsplint på grund af den øgede tørretid.
    Endnu kraftigere svampeangreb kan udnyttes til at give dekorative mønstre i træet som på billedet til højre. Hvis man gerne vil have træ med disse flotte tegninger, kan man prøve at lade det ligge og blive angrebet af svamp. Det kan dog ofte være svært at opnå et godt resultat, især for mindre stykker. Problemet er, at små stykker tørrer ud og revner inden svampeangrebet er tilstrækkeligt udviklet. Hvis man lægger træet i en lukket plastpose eller forsegler enderne af træet, er der ofte ikke tilstrækkeligt mange svampesporer, der får fat, til at give et flot mønster. En mulighed er at lægge træstykkerne i vand med jævne mellemrum for at holde dem våde og ellers lade dem være udendørs et koldt og fugtigt sted uden direkte sol og eventuelt med den ene ende gravet lidt ned i jorden. Større stykker går det nemmere med.
    Man skal så også passe på at svampeangrebet ikke får nedbrudt træet for meget så det bliver for svagt til at kunne drejes, men jo længere man venter, jo flottere kan tegningerne blive.
    Når man synes, at svampeangrebet er nået langt nok, kan man enten dreje emnet eller tørre træet. Hvis man vælger at tørre træet, skal man være opmærksom på, at svampeangrebet fortsætter ind til træet er næsten tørt. Her kan mikrobølgeovnen være en god løsning, da den kan tørre træet hurtigt.
    Hvis et stykke træ er blevet lidt for porøst af svampeangrebet nogle steder, kan det muligvis reddes med lidt cyanoakrylatlim (sekundlim) til at øge styrken, så det kan drejes.
    Det er meget forskelligt, hvilke tegninger og mønstre, man får i de forskellige træsorter. Heldigvis giver nogle af vores mest almindelige træsorter, som samtidig har en lidt kedelig struktur, bøg og birk, nogle fantastisk flotte tegninger ved rådangreb - med lidt held.

Grovdrejning med efterfølgende tørring og færdigdrejning

Ved først at grovdreje og derefter tørre emnet og færdigdreje det, kan man kraftigt reducere problemerne med, at emnet revner under tørringen. Det friske emne grovdrejes til en tykkelse på knap 10 % af diameteren - naturligvis afhængig af, hvor tykt det skal ende med at være. Derefter tørres det forsigtigt og vægttabet følges løbende. Emnet kan f.eks. lægges i en papirsæk i det første stykke tid for at sagtne tørreprocessen så der ikke kommer for store forskelle i fugtindhold i emnet med deraf følgende risiko for revnedannelse. Papirsækken kan eventuelt stilles et køligt sted for yderligere at sagtne tørringen og man kan yderligere fylde nogl våde spåner i for at øge luftfugtigheden i sækken. Når vægten begynder at falde langsommere åbnes sækken og efter et stykke tid kan emnet tages ud og tørres færdigt i et rum med almindelig temperatur og fugtighed. Hvor lang tid tørringen tager, afhænger meget af emnets størrelse. Store emner er typisk ca. tre måneder om at tørre.
    En anden metode er at lægge det grovedrejede emne i en plastpose sammen med tørre spåner og savsmuld, som så vil optage træets fugt efterhånden. Spånerne skiftes jævnligt ud med nye tørre spåner. Til sidst skal emnet stå uden for posen og tørre færdigt, først i et koldt rum og derefter i et rum med stuetemperatur.

For at mindske risikoen for revnedannelse under tørringen af det grovdrejede emne er det en god ide at forsegle endetræet. Hvis man ikke gør det vil områder med frit endetræ tørre meget hurtigere end områder, hvor kun sidetræet er frit, og det betyder, at emnet vil skrumpe endnu mere uregelmæssigt under tørringen, end hvad det vil gøre, hvis det tørres lige hurtigt over det hele, og det giver større risiko for revnedannelse. Jeg plejer at forsegle endetræet på ydersiden af skåle men ikke på indersiden, for ikke at stoppe tørringen helt.

Til forseglingen kan bruges de samme materialer som til almindelig tørring af træ: f.eks. maling, lim eller smeltet voks, men jeg foretrækker også her 'flydende paraffin'.

Færdigdrejningen er lidt anderledes end for emner, der drejes færdige ad én gang. Skålen har slået sig under tørringen og hvis man bruger en spændepatron til at holde skålen med, er tappen eller fordybningen til den sandsynligvis blevet for oval, til at den kan holde ordentligt. Man må så dreje den rund, men det er ikke ligetil, fordi det er vanskeligt at spænde den op. Det skriver jeg om under drejning af en skål i grønt (frisk/vådt) træ.

Tørring i mikrobølgeovn

Mikrobølgeovnen kan bruges til tørring af træ, men der er naturligvis en begrænsning i størrelsen af træemnerne. Fordelen ved tørring i mikrobølgeovnen er, at opvarmningen i det indre af træet presser vandet ud indefra så man får en mere ensartet tørring end, hvis vandet først forsvinder fra de yderste lag.
    Jeg foretrækker at tørre træ på den gammeldags måde, så jeg har ikke så meget erfaring i at bruge mikrobølgeovnen til trætørring. Jeg vil derfor ikke give en opskrift her, men jeg vil skrive lidt om mine erfaringer.
    Grundlæggende består det af korte opvarmninger med længere afkølingsperioder imellem. Det er vigtigt ikke at varme emnet for kraftigt. Det kan nemt tage mange timer at tørre træet i mikrobølgeovenen, det kommer meget an på emnet. Hvis det er et emne, der er færdigdrejet vådt ned til en tykkelse på under 5 mm, kan det tørres på under en time. Er det en grovdrejet skål med f.eks. 20 mm tykkelse, tager det meget længere tid.
    Man skal passe på at træet ikke bliver for varmt, da det kan blive brændt. Træet kan faktisk forkulle indvendigt helt uden at man kan se det udenpå. Korte opvarmninger ved lav effekt med afkølingsperioder imellem er afgjort den bedste metode (lav effekt bruges, fordi man så lettere undgår at give træet for meget varme). Jeg lader nogle gange træet hvile i en plastpose efter at det er afkølet. Hvis man giver træet for meget vil det revne som ved lufttørring. Hvis træet begynder at revne, er det muligvis pga uensartet tørring, og det kan så hjælpe at lade det ligge et stykke tid, eventuelt i en lukket pose.
    Ved store emner, som kan være i ovne men ikke kan dreje rundt med drejetallerkenen i mikrobølgeovnen, er der stor risiko for, at træet bliver uensartet opvarmet. Mikrobølgerne kommer ind i ovnen ad et lille 'vindue', typisk i den højre side af ovnen. Hvis træet ligger op ad eller tæt på vinduet vil det her blive meget varmt og det vil sandsynligvis revne, og der er risiko for, at det bliver overophedet og forkuller. Selv hvis det ikke forkuller, vil opvarmingen være meget uensartet. Det er derfor nødvendigt at vende træet nogle gange undervejs under hver opvarmning, hvis det overhovedet kan lade sig gøre at tørre træet ordenligt.
    En af ulemperne ved at bruge mikrobølgeovnen er, at man kan komme til at tørre træet for meget og det er svært at vurdere, hvor tørt træet er, hvis man ikke bruger en fugtmåler. Der er nogle, der anbefaler at man vejer emnet mellem opvarmningerne, og bliver ved til vægten ikke falder længere. Det er FORKERT, da man så tørrer træet til 0 % fugtighed og det vil efterfølgende optage fugt til det naturlige fugtindhold på ca. 7 % (afhængigt af omgivelserne), og emnet vil slå sig når det optager fugten.
    Her er links til nogle engelsksprogede sider om tørring af træ i mikrobølgeovnen: Marshall Gorrow , Woodweb .

Færdigdrejning i frisk træ

Der er flere fordele ved at dreje emnet færdigt i frisk tilstand, det er f.eks. hurtigst. Det giver også den mulighed at udnytte, at træet slår sig under tørringen. På den måde kan man lave dekorativt bølgede skåle og spændende skæve former.
    Træet skal nu pudses vådt, hvis emnet skal gøres færdigt mens det stadig er grønt. Det gøres med slibepapir til vådslibning med vand som smøremiddel og papiret skylles jævnligt i vand.
    Hvis man af en eller anden grund vil slibe træet tørt, må man selvfølgelig vente til træet er tørt. Man kan vente til træet er gennemtørt, men så har træet sandsynligvis slået sig så meget, at emnet ikke kan pudses i drejebænken, og så bliver pudsearbejdet jo en del mere besværligt. Hvis godstykkelsen ikke er for lille, er overfladen dog normalt tør nok til pudsning inden at træet har slået sig så meget, at det ikke kan pudses i drejebænken. Man kan eventuelt brruge en hårtørrer eller lignende til at tørre overfladen med - men forsigtigt.
    Det er dog de færreste emner, der kan gøres helt færdige inden de er gennemtørre - også bortset fra overfladebehandlingen, der normalt først kan gøres, når træet er tørt.. Skåle og lignende bliver skæve under tørringen, så de ikke kan stå på et bord uden at vippe. Derfor er man normalt nødt til at slibe bunden plan, når emnet er tørt. Man kan do undgå det ved at lave tre fødder på emnet, så det ikke rokker, selv om det har slået sig.
    Tørringen kan også være et problem, da der stadig kan være risiko for, at træet revner. Man kan ikke som ved grovdrejningen forsegle endetræet for at opnå en mere ensartet tørring, så tørringen må i stedet foregå mere forsigtigt. Til gengæld er træet meget tyndere og det hjælper gevaldigt på risikoen for revnedannelse. Derfor er det også oftest muligt at tørre den færdigdrejede skål hurtigere end en grovdrejet og tørring i mikrobølgeovn giver også bedre resultater.

PEG og andet, der erstatter vandet

En mulighed for at undgå revnedannelse er at erstatte vandindholdet i det fugtige træ med polyethylenglykol (PEG). Jeg har ingen erfaring med PEG, men min vurdering er, at det giver større ulemper end fordele. Ulemperne er bl.a. prisen, besværet og problemer med pudsning og overfladebehandling af træet. (Prisen er ca. 90 kr/kilo hos Sløjddetaljer). Om PEG fuldstændig eliminerer træets svind, ved jeg ikke. Hvis det er tilfældet burde det også forhindre træet i at slå sig under tørringen. Jeg vil også tro, at PEG forhindrer, at træet slår sig, når luftfugtigheden og temperaturen varierer.

En anden mulighed skulle være at erstatte vandet i det fugtige træ med olie. Ved at lægge det fugtige emne i olie en tid vil olien trænge ind i træet og fortrænge vandet. Jeg er skeptisk, og har ikke prøvet.
    Ulemperne ved denne metode, som jeg heller ikke selv har prøvet, er stort set de samme som med PEG. Hvis man bruger en billig ikke-hærdende olie, giver det store problemer med pudsningen, og bruger man en hærdende olie, bliver det dyrt.


Tilbage til startsiden om træ og trædrejning

Søg på mine sider:
Har du kommentarer, rettelser, tilføjelser, spørgsmål eller andet, er du velkommen til at skrive til mig.