Til startsiden Read this page in English

Træ slår sig og revner, når det tørrer - hvorfor?

Træ består af celler, der danner rør (løvtræ) eller bare en porøs svampeagtigt struktur (nåletræ), der transporterer vand og næringsstoffer fra rødderne op til bladene og sukkerstoffer den anden vej. Der er altså vand inde i rørene på friskt træ. Dette vand betegnes som 'frit vand', fordi det frit kan bevæge sig i rørene.
    I cellernes vægge er der også vand, som indgår i cellernes 'kropsvæske'. Dette vand holder de levende celler spændte. Det betegnes som 'bundet vand', da det er holdt tilbage af cellemembranen, som er cellernes 'hud'.

Omkring 50 % af vægten af et levende træ er vand. Når et træ fældes, bliver der ikke længere tilført vand fra rødderne. Derimod tabes der vand ved fordampning til omgivelserne. Det er først det frie vand, der fordamper. Når alt det frie vand er fordampet er vandindholdet nede på omkring 30 % (se definition nedefor). Derefter begynder det bundne vand at fordampe.
    Under den første del af tørringen, hvor det frie vand fordamper, sker der ingen deformation af træet. Først når det bundne vand i cellevæggene begynder at fordampe, sker der noget, fordi vandet ikke længere spænder cellerne ud. Cellerne skrumper i bredden, men derimod ikke i længden, som er fiberretningen. Når træet skrumper omtales det ofte som som 'svind'.



Man skulle derfor tro, at træet ikke skrumpede aksialt (i længderetningen), når det tørrer og at det ville skrumpe lige meget radiært (i stammens tykkelse) og tangentialt (=cirkulært/langs årringene) og at det derfor ikke skulle revne, når det tørrer. Det er imidlertid også mere kompliceret. Det følgende er oven i købet en forenklet beskrivelse, og man er i virkeligheden ikke 100 % sikker på, hvad der er den fulde forklaring.
   Træet har ikke kun fibre, der løber i stammens længderetning. Der er også fibre, der går fra stammens midte og ud mod barken, de såkaldte marvstråler. Det er disse fibre, der giver de karakteristiske tegninger, der betegnes 'spejl', og som kan være meget forskellige fra træsort til træsort.
    Cellerne, der danner disse fibre på tværs, skrumper naturligvis også, når de tørrer. Det giver en smule sammentrækning i stammens længderetning, fordi de skrumper i stammens længderetning, hvor de andre fibre ikke skrumper. Til gengæld modarbejder de den radiære sammentrækning, altså fra barken og ind mod centrum af stammen, fordi de ikke skrumper i denne retning, hvor de andre fibre skrumper. De påvirker derimod ikke den tangentiale sammentrækning, altså sammentrækningen rundt langs årringene, fordi de skrumper lige så meget i denne retning som de andre fibre.

Træet trækker sig altså ikke lige meget sammen i retningen rundt langs årringene (tangentialt) som i retningen fra årring til årring (radiært). Det er grunden til, at træet deformeres og revner, når det tørrer. Figuren nedenfor viser, hvordan en stamme teoretisk set vil trække sig sammen under tørringen, hvis der er lavet et savspor på langs ad stammen fra barken og ind til centrum af stammen. Under tørringen vil dette savspor åbne sig, så der til sidst mangler et stort stykke af 'lagkagen', fordi træet trækker sig mest sammen tangentialt - prøv selv med en skive af et en frisk gren eller stamme.
    Hvis der ikke er dette savspor i stammen/grenen vil der på grund af sammentrækningen opstå et meget stort mekanisk træk i træet i retningen rundt langs årringene, når træet tørrer, og dette træk vil i de fleste tilfælde få træet til at revne. Revnerne kommer på tværs af årringene så der kommer til at mangle smalle stykker af 'lagkagen'. Det ved alle, der har set en tørret stamme eller gren. For nogle træarter dannes en eller få store revner mens der opstår mange små revner i andre træarter.


Hvis man har savet en planke ud af stammen som vist nederst på tegningen, vil træet også svinde mere i retningen langs med årringene end i retningen vinkelret på årringene. Det får planken til at bue som vist på tegningen. Man kan huske, hvilken vej et bræt eller en planke slår sig under tørringen ved at tænke på, at årringene prøver at flade ud.
    Hvis man til gengæld sætter et tørt bræt op udendørs, vil fibrene suge fugt og udvide sig, og brættet vil krumme den modsatte vej. Her kan krunmningen dog også påvirkes af, at den ene side af brættet kan være mere fugtig end den anden.

På en del træsorter svinder splintveddet mere end kerneveddet, f.eks. guldregn. Det ses ved, at splintveddet revner mere under tørringen end kerneveddet.

Forskellige træsorters svind

Hvor meget træet svinder i de tre retninger (længde, radiært, tangentialt) er meget forskelligt fra træsort til træsort og det kan også variere meget indenfor den samme træsort. Det tangentiale svind er typisk dobbelt så stort som det radiære svind, og det aksiale svind er kun omkring en tiendedel af det radiære svind. Tabellen nedenfor giver nogle eksempler på almindelige træsorters svind ved tørring fra frisk tilstand til helt tørt (dvs. 0 % fugtindhold):

Træsort Radiært svind (%) Tangentialt svind (%)
Ask 5,0 8,0
Birk 5,3 7,8
Bøg 5,8 11,8
Eg 4,0 7,8
Lind 5,5 9,1
Løn 3,2 8,4
Rød-el 4,4 7,3
Rødgran 3,6 7,8
Skovfyr 4,0 7,7


Naturligt fugtindhold

Når træet er friskt er vandindholdet meget højt, men efter at det er fældet falder vandindholdet ind til det når et mere eller mindre konstant niveau. Hvis træet tørres i ovn er det muligt at fjerne alt vandet og få et fugtindhold på 0%. Det gør man dog aldrig i praksis, da der også i almindeligt 'tørt' træ er et vist vandindhold.
    Ved tørring i fri luft udendørs (overdækket) kan fugtindholdet komme ned på 15-25 % afhængig af temperaturen og især luftfugtigheden. Tørres træet indendørs i et opvarmet rum kommer vandindholdet ned på omkring 7-12 % og nogle gange endnu lavere.
    Da træet kan slå sig når det tørrer eller optager fugt, er det af stor betydning at træet er tørret til det endelige fugtindhold inden man begynder bearbejdningen. Ellers vil det færdige emne deformeres, når det efterfølgende tørrer eller optager fugt.
    Dette kan dog også udnyttes. Hvis man drejer en skål i fugtigt træ vil den under den efterfølgende tørring deformeres til en oval form, der ikke kan opnås ved drejningen. Det er dog ofte vanskeligt at pudse det fugtige træ. Man kan også udnytte træets svind til at spænde om tapper, hvis tappen er lavet af tørt træ mens emnet med taphullet har et højere fugtindhold.

Det naturlige fugtindhold er bestemt af den relative luftfugtig og da luftfugtigheden varierer i løbet af året, vil træets fugtindhold også variere i løbet af året. Om vinteren er luftfugtigheden indendørs og dermed også træets fugtindhold lav og om sommeren høj. Det betyder, at træet trækker sig sammen om vinteren og udvider sig om sommeren, også selv om det står i en tør, opvarmet stue. Derfor skal man altid lave møbler sådan, at konstruktionen tillader at træet 'arbejder'.

Definition af træs fugtindhold i procent

Man kan komme ud for, at træ har et vandindhold på mere end 100 %! Hvordan kan det lade sig gøre? Det kan det, fordi indholdet af vand i træ betegnes med en procent, der er defineret som vægten af det indeholdte vand divideret med vægten af det helt tørre træ ganget med 100%.
    Hvis vægten af det indeholdte vand er større end vægten af det tørre træ bliver fugtindhold større end 100%. Og frisk træ kan sagtens indeholde mere vand end selve veddets egen vægt!

Har man en klods træ, kan man bestemme dens fugtindhold ved at veje den ('vådvægt') og så tørre den i en ovn ved godt 100 °C ind til vægten ikke falder mere ('tørvægt', det kan tage mange timer). Fugtindholdet er så bestemt ved:

fugtindhold = (vådvægt - tørvægt) / tørvægt * 100 %

Litteratur:

Thomas Thomassen: "Træ og træmaterialer", DTI Træteknik, 1977, 5. udg. 1995, ISBN 87-7756-423-5.
Michael O'Donnel: "Turning Green Wood", Guild of Master Craftsman Publications Ltd, 2000, ISBN 1 86108 089 1.
R. Bruce Hoadley: "Understanding Wood 2nd edition", The Taunton Press, 2000, ISBN 1-56158-358-8.
Paul Bertorelli (ed.): "Fine Woodworking" on Wood and How to Dry It", The Taunton Press, 1986, ISBN 0-918804-54-X.


Tilbage til 'Tørring af træ'

Tilbage til startsiden om træ og trædrejning

Søg på mine sider:
Har du kommentarer, rettelser, tilføjelser, spørgsmål eller andet, er du velkommen til at skrive til mig.