Hvordan bruges de forskellige drejejern?
Jeg prøver her at give en introduktion til nogle af de måder, som en række af de forskellige drejejern kan bruges. Det er dog langt bedre at lære at dreje med en erfaren til at vise, hvordan det skal gøres og til at korrigere fejl og uvaner. Selv en, med mindre erfaring end én selv, kan ofte se og korrigere uvaner, som man ikke selv er opmærksom på.Generelt
Der er en række grundlæggende forskellige måder, værktøjerne kan skære træet på, illustreret på billedet til højre. De fleste drejejern kan bruges på flere måder og derfor dække flere forskellige teknikker.
Skæreteknikken svarer til den måde, en kniv skærer på, når man snitter i træ. Skæreteknikken er den teknik, der giver det reneste snit og den pæneste overflade. For at kunne styre værktøjet ved skæreteknikken er det vigtigt, at fasen (det område, hvor slibningen har fjernet materiale) ligger an mod træet, men man skal ikke presse fasen mod træet - det giver let ustabilitet og vibrationer.
Skrælleteknikken svarer til den måde, en høvl skærer på. Den giver i nogle tilfælde en pæn overflade, men i andre tilfælde kan det være vanskeligt at opnå en pæn overflade, da træet let rives op. Igen er det lettest at styrer snittet, hvis fasen ligger mod træet.
Skrabeteknikken er anderledes ved at fasen ikke ligger mod træet. Teknikken er nemmere at lære og styre end de foregående, men den giver generelt ikke så godt et snit og heller ikke så pæn en overflade og desuden er den meget langsommere til at fjerne materiale. Tidligere var der mange amatører der næsten udelukkende brugte denne teknik, men den er langsom og den giver en overflade, der kræver meget pudsning, så i dag bruger de fleste skæreteknikken. Skrabeteknikken bruger de fleste dog af og til, hvor andre teknikker er vanskelige.
Skråskrabning (engelsk: shear scraping) er en mellemting mellem skrabe- og skæretekninikkerne. Skrabejernet bruges her vippet på siden i en vinkel på ca. 45°, hvor det giver et renere snit end ved den traditionelle skrabeteknik. Skrabejernene skærer dog ikke så godt som andre drejejern, da de er slebet i en stor vinkel.
For at opnå en jævn bevægelse af jernet og dermed en jævn overflade er det for det meste vigtigt at bevæge hele kroppen sådan, at det ikke er armene alene, der bevæger drejejernet. Det opnås bedst, hvis man bruger hoften til at støtte den hånd, der holder på håndtaget.
Når drejernet 'hugger i'
|
Alle drejere oplever, at jernet 'hugger i' (eller hvad de nu kalder det). Det skyldes normalt forkert teknik eller uopmærksomhed.
Ved skære- og skrælleteknik skyldes det næsten altid, at fasen ikke ligger an på træet som vist midt på tegningen til højre. Det kan også skyldes, at hjørnet af jernet (den aller yderste kant på æggen) får fat i træet. Ved skrabeteknik skyldes det næsten altid at jernet ikke er holdt med spidsen en anelse nedad. |
|
U-stål, rør og skrubstål
Beskrivelse kommer senere.Mejselen
Mejselen kan bruges på mange forskellige måder og den giver for det meste en virkeligt god overflade. Den mest udbredte teknik bruges mest til langsdrejning: jernet lægges i en vinkel så æggen danner en vikel på ca 45° med omdrejningsaksen. Derefter lægges fasen på emnet så højt, at æggen ikke rører, og det trækkes så tilbage til det skærer med midten af æggen. Herefter bevæges jernet sidelæns.En anden måde at bruge mejselen på er at skære med spidsen. Spidsen af mejselen stikkes direkte ind mod træet med den nederste del af den ene fas parallel med skæreretningen og æggen vippet lidt væk fra snitfladen. Når man ikke kan skære dybere vippes mejselen og laver et tilsvarende snit i den anden side og der skiftes sådan frem og tilbage til man har nået den ønskede dybde og form. Der kan med denne teknik laves flere former for snit f.eks. v-formede snit og snit, der er vinkelrette på overfladen. Disse to typer snit er vist på video på "The Woodturner's Workshop" under " The 'V' cut" og " Squaring the end".
StikstålDer findes en række forskellige typer stikstål, men de bruges på samme måde: stålet lægegs på emnet så højt, at kun fasen og ikke æggen rører træet som vist ved 1 på figuren til højre. Derefter trækkes det tilbage ind til æggen når træet og det begynder at skære som ved 2. Herefter skal det bevæges både fremad og nedad for at skære jævnt.Denne metode giver et snit af skrælletypen. Det giver ofte et mindre pænt snit, når det bruges til at stikke et emne af, idet der er tendens til at flosse fibrene. Derfor er der mange, der foretrækker et skærende værktøj til skille det færdige emne fra den rest af træet, der opspændes på. Stikstålet kan også bruges med skrabeteknik. F.eks. er der mange der bruger det til at lave fordybningen hvor en spændepatrons bakker skal holde et emne, men her gælder igen, at det ofte giver et mindre pænt snit. |
|
Hvordan skal anlægget stilles?
Det er almindeligt, at man i begyndelsen har problemer med, hvor højt anlægget skal indstilles. Senere får man en fornemmelse af, om det skal flyttes op eller ned, og man tænker så ikke længere på, hvor højt det egentligt er indstillet.Højden af anlægget afhænger bl.a. af hvilket drejejern, man bruger og hvordan man bruger det. Som tommelfingerregel kan man sige, at anlægget skal indstilles så dets overside er en anelse under emnets omdrejningsakse. For nogle drejejern, f.eks. mejsel og stikstål skal anlægget stilles noget lavere.
Afstanden fra anlægget til emnet skal normalt være lille uden at det støder mod emnet, men her gælder det igen, at nogle drejejern kræver en større afstand f.eks. stikstål, mejsel og nogle skrabejern.
Drej emnet med hånden inden du starter drejebænken! Det er så ærgerligt at få ødelagt sit arbejde bare fordi anlægget støder på det. Det betyder også, at drejebænken bør stoppes inden anlægget flyttes. Det er naturligvis ofte alt for besværligt og der er da heller ikke noget i vejen for at flytte anlægget mens drejebænken kører, hvis man er tilpas forsigtig.
Har du kommentarer, rettelser, tilføjelser, spørgsmål eller andet, er du velkommen til at skrive til mig.