| Til startsiden | Read this page in English |
|
Trædrejebænkens opbygning
Jeg giver her en grundlæggende beskrivelse af en typisk trædrejebænks opbygning. Mange af de ord og betegnelser, jeg bruger, er ikke de eneste betgnelser for de enkelte dele af drejebænken, så man kan tit komme ud for, at andre bruger andre betegnelser for de samme ting.Billedet nedenfor viser en skematisk tegning af en drejebænk:
Spindeldokken er den væsentligste del af drejebænken, da det er den, der får træet til at dreje rundt. Selve spindeldokken bærer den aksel, spindelakselen eller bare spindelen, som drejer rundt med træet. Den ene ende af spindelakselen stikker ud på spindeldokkens højre side. Der er et udvendigt gevind på den ende af akselen sådan, at forskellige holdere til træet kan skrues på akselen. Der findes et utal af forskellige typer gevind, der bliver brugt på spindelaksler på forskellige typer af drejebænke, så man kan desværre sjældent bruge tilbehør der er lavet til en anden type af drejebænk. Man kan dog købe adaptere som overgang mellem forskellige gevindtyper.
Spindelakselen er gennemboret, dvs. den er hul. I den højre ende er hullet konisk (kegleformet) sådan, at der kan monteres holdere med en tilsvarende konisk form simpelthen ved at presse dem ind i akselens konus, som dette kegleformede hul kaldes. Der findes flere forskellige størrelser af det kegleformede hul, så det er ikke altid det samme på forskellige drejebænke. Der er dog kun nogle få standardiserede størrelser, der er almindelige, så der er stor chance for at tilbehør fra én drejebænk kan bruges på en anden. Den mest almindelige type konus kaldes MK2 (MorseKonus i størrelse nummer 2, eller på engelsk: MT2: Morse Taper 2). På mindre drejebænke bruges af og til den mindre 'MK1' og på store og især ældre drejebænke kan man møde den større 'MK3'. Man kan købe adaptere, så tilbehør til en mindre morsekonus kan bruges i en større.
Spindeldokken er normalt fast monteret på vangerne, som er det bærende element i drejebænken. På nogle drejebænke kan spindeldokken drejes om en lodret akse og på nogle få kan den forskydes hen ad vangerne. Drejebænkens motor kan være placeret forskellige steder i forhold til spindeldokken. Nogle gange er den monteret på bagsiden af spindeldokken, nogle gange inde i, og nogle gange neden under. Motoren er oftest forbundet med et remtræk til spindelakselen. På motorens aksel og på spindelakselen sidder så et antal remskiver i forskellige størrelser, så man kan ændre omdrejningshastigheden ved at flytte remmen til større eller mindre remskiver. Man skal normalt åbne en låge i spindeldokken for at komme til at skifte remmen fra én skive til en anden. På spindeldokken sidder normalt også afbryderen, der tænder og slukker for motoren.
Motoren kan være enfaset, så den kan sluttes til en almindelig 230 V stikkontakt, eller den kan være trefaset, og skal så sluttes til en 400 V stikkontakt. Nogle nyere drejebænke har elektronisk trinløs variabel hastighed, og der findes også systemer til mekanisk at ændre hastigheden trinløst.
Vangerne er normalt to parallelle rør eller vinkelformede profiler, som er planslebet på oversiden. På vangerne sidder anlægsholderen, som kan skydes frem og tilbage og til højre og venstre på vangerne og også drejes om en lodret akse, og den kan spændes fast i en fast position, normalt ved at dreje et håndtag. Anlægsholderen holder, som navnet siger, anlægget (lan(d)et), som er en vandret skinne som bruges til at støtte drejeværktøjet på.
Yderst til højre på vangerne er pinoldokken. Den kan også skydes frem og tilbage på vangerne og spændes fast i den ønskede position. Pinoldokken bærer ligesom spindeldokken en gennboret aksel med en konus (i den venstre side), men akselen kan ikke køre rundt. Til gengæld kan akselen med et håndtag køres hen i mod eller væk fra spindeldokken.
Normalt bruges pinoldokken til at understøtte træemnet ved at der anbringes en pinol (en spids) i konussen. Pinolen kan så presses in i træemnet så den understøtter det i den ende, der ikke er støttet af spindelakselen. Pinolen er normalt lavet med et kugleleje, så spidsen kan dreje rundt sammen med træet.
Det var de væsentligste elementer i en trædrejebænk.
| Søg på mine sider: |